Guds retfærdighed
Når man har omvendt sig fra døde gerninger og indset, at det, der mangles for at opnå fællesskab med Gud, er intet mindre end Guds egen retfærdighed, så er næste skridt at finde ud af, hvordan man tilegner sig denne retfærdighed. Jesus sagde, at vi skal søge Guds retfærdighed. Det betyder, at der kræves en søgen, før det er muligt at finde den. Og der er kun et sted, hvor man kan finde sandheden om Gud, og det er i Bibelen.

I Romerbrevet 3:21, skriver Paulus, 'Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne'.
Her kan vi konstatere, at det vi søger, allerede er blevet åbenbaret.
Rom. 1:16-17 er et kendt vers, men der er altid mere at hente fra Guds Ord, selv fra velkendte vers. For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker.  For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro – som der står skrevet: »Den retfærdige skal leve af tro.«
I vers 16 erklæres det, at evangeliet er Guds kraft til frelse; men det som er ligeså interessant er, at der i vers 17 forklares, hvorfor det er sådan. 'For i det (dvs. i evangeliet) åbenbares Guds retfærdighed...' Skriften siger altså, at grunden til at evangeliet har kraft i sig til at frelse, er fordi det fortæller os, hvor Guds retfærdighed er at finde. Hvad var det, Jesus sagde, at vi skal søge? Guds retfærdighed! Her er vi kommet meget tæt på at finde den. For den er åbenbaret i evangeliet.
Vi har tidligere set, at det netop er Guds retfærdighed, vi mangler for at komme tilbage til den stilling, hvor Gud kan møde alle vore behov til ånd, sjæl og legeme. Evangeliet åbenbarer Guds retfærdighed og er derfor nøglen til Guds Rige og er derfor også Guds kraft til frelse.

Men for hvem er det så dét? Hvem kan erhverve sig denne utrolige egenskab? Enhver? Nej, men enhver som tror! Tror hvad? Tror evangeliet! Evangeliet betyder 'gode nyheder', de gode nyheder om at Gud har gjort sin egen retfærdighed tilgængelig for enhver, som tror. Det gør ingen forskel, om man er jøde eller græker, mand eller kvinde, smuk eller grim, rig eller fattig, klog eller mindre klog, fordi alle har syndet og alle kan gøres retfærdige igen. Den eneste betingelse er, at man skal tro. Hvem som helst kan tro, og derfor er tro betingelsen, så det kan være af nåde (Rom. 4:16).

Paulus sammenfatter alt dette i følgende vers: Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne,  Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. (Rom. 3:21-24)

Retfærdiggjort af tro
For at vi kan tro, er det nødvendigt at vide, hvad vi skal tro på. Vi skal tro på evangeliet. Hvad er evangeliet? Paulus beskriver i et andet brev, hvad han opfatter som evangeliet, og at han har fået det som en personlig åbenbaring fra Gud netop for at give det videre til os.
Brødre, jeg vil gøre jer bekendt med det evangelium, som jeg har forkyndt jer..., ...hvad jeg også selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne, at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag... (1. Kor. 15:1, 3-4)
Her nævner Paulus tre ting som evangeliet består af:

1. at Kristus døde for vore synder
2. at Han blev begravet
3. at Han opstod på den tredje dag

Abraham troede Gud, 'og derfor blev det regnet ham til retfærdighed.' (Rom. 4:22) Her ser vi, at det er selve troen som af Gud betragtes som midlet til retfærdighed. Ikke sådan at forstå at retfærdighed gives som belønning for at tro. Det er nemlig ikke muligt at få Guds retfærdighed ved at arbejde sig frem til den og heller ikke ved at bede om den.
Men ikke for hans skyld alene står der skrevet, at det blev tilregnet ham; det gælder også os, som det skal tilregnes, os, som tror på Gud, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde, ham, som blev givet hen for vore overtrædelser og blev oprejst til retfærdighed for os. (Rom. 4:23-25)

Tro på Gud
Det er derfor også nødvendigt at undersøge, hvad det vil sige 'at tro'. Der er mange mennesker, som hævder, at de ikke tror på Gud, men der er også rigtig mange, som hævder, at de tror på Gud. Men spørgsmålet er, hvad de egentlig mener med det? Mener de, at der er mere mellem himmel og jord end man umiddelbart kan se? Mener de, at Gud eksisterer? Mener de, at Gud er Bibelens Gud? Man kan mene alt dette, men alligevel ikke tro på Gud.
Hvad nu hvis man siger 'Jeg tror på statsministeren'. Hvad er det så, man siger med denne udtalelse? Mener man, at 'et eller sted må der være nogen, som styrer landet'? Mener man, at der findes en mand, som hedder Anders Fogh. Nej! Når man siger 'Jeg tror på statsministeren', så udtrykker man, at man tror på dét, som statsministeren siger. Derfor må statsministeren nødvendigvis have sagt noget. Man kan ikke tro på nogen, uden at de har sagt noget, og uden at man har hørt, hvad de har sagt.
Man kan heller ikke sige, at man tror på Gud uden først at have hørt Gud sige noget. Og selv da kan man kun tro på det, man har hørt. Derfor siger Paulus: 'Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord' (Rom. 10:17). Hver gang man møder ordet 'tro' i Bibelen, er det første man må spørge sig selv om 'hvem har sagt hvad til hvem'. Begrebet tro eksisterer ikke, uden at der er blevet talt ord, som man kan sætte sin lid til.

I forbindelse med at tro på evangeliet skal man være sikker på, at det er Gud der har sagt det, hvis det virkelig skal blive Guds kraft til frelse. Man må selv have hørt det fra Gud og ikke fra en, som har hørt det fra en anden, som igen har hørt det fra en tredje og så videre. Man kan kun høre fra Gud, hvis man tilbringer tid sammen med Ham og fokuserer al sin opmærksomhed på Ham. Dette fører os tilbage til Guds egentlige formål med at skabe os, og det er at have et intimt kærlighedsforhold til os individuelt.
Som Jesus sagde, og som hermed gentages, 'Søg Guds Rige og Hans retfærdighed...' Arbejdet med at søge er ikke at præstere en masse døde gerninger, som man senere må omvende sig fra, men at have et inderligt ønske om at genvinde fællesskabet med Gud og at underordne sig Hans måde at opnå det på.

Stå fast i tro
Når man først hører Gud tale, kan man ikke rokkes fra sin tro. Men skriften siger, at troen kommer af det der høres, og ikke af det man engang har hørt. Hvad man end hører, nu i dette øjeblik, er lige præcist det, man vil handle på. Så i vores moderne samfund, hvor der er mange forskellige konkurrerende stemmer, er det nødvendigt at sørge for, at man hører Guds røst, inden man handler, ellers handler man ikke i tro.

Hvad angår retfærdighedsgaven, så er der mange stemmer, der vil fortælle, at man ikke er retfærdig, og det er på sin vis rigtigt nok, hvis man kigger på sig selv. Derfor må man konstant minde sig selv om, hvad Gud har sagt, nemlig at troen på evangeliet regnes én til retfærdighed. Troen på Guds forsoningsværk gennem Jesus Kristus giver dig Guds retfærdighed. Gud forligte verden med sig selv, Han tilregnede os ikke vore synder (2. Kor. 5:19). Han ser ikke længere på det, vi har gjort forkert, Han ser på vores tro. Derfor skal de retfærdige leve af tro.
Hvis man overraskes af en synd, skal man skynde sig til Gud, bekende det som synd, og Gud, som er trofast og retfærdig, har lovet at tilgive os og rense os for al uretfærdighed.