Mange slags dåb
Det tredje emne Gud betragter som grundlæggende for os er 'Læren om dåb'.

Ordet 'dåb' betyder nedsænkning eller neddykning og er ikke et religiøst ord, men et ganske almindeligt hverdagsord. Vi har i vore vestlige bibeloversættelser undladt at oversætte ordet dåb. Ordet betyder ikke andet end at neddyppe. Man døbte sin jernstang i koldt vand (hvis man var smed), man døbte sit tøj i sæbevand, man døbte sin fiskestang i søen osv.

Det, som heller ikke kommer frem i den danske oversættelse, er, at ordet 'dåb' i dette vers (Heb 6:2) står i flertal i originalsproget græsk. Det vil sige, at der er tale om flere slags dåb. Der kan i Bibelen identificeres mange forskellige dåb.

Johannes døberens dåb eller omvendelses dåb (Luk 3:3)
Jesu egen dåb (Matt 3:13-16)
Jesus døber (Joh 4:1-2)
Prøvelses dåb (Luk 12:50, Matt 20:22-23)
Moses´ dåb i skyen og i havet (1 Kor 10:2)
Dåb med Helligånden (Ap.G 1:5)
Dåb med ild (Luk 3:16)
Dåb i Jesu Navn (Ap. G 19:4) eller Faderens, Sønnens og Helligåndens Navn (Matt 28:19)

Med så mange slags dåb må vi finde en fællesnævner for at finde frem til en sand forståelse af Bibelens dåb. For det første, så kan ordet 'baptidzo', som det hedder på græsk, aldrig betyde 'at bestænke' eller 'at hælde over'. "Der findes ingen eksempler i nogen græsk litteratur gennem mange århundreder, hvor ordet har mistet sin oprindelige betydning, ej heller hvor det betyder noget andet end at nedsænke" (Dake).

I de første tre anvendelser foroven er mediet vand. De, som blev døbt, var totalt nedsænket i vand, og det var et billede på renselse fra det, som gik forud.
Moses´ dåb: folk accepterede Moses´ autoritet ved at lade sig lede af skystøtten om dagen og gennem havet, hvor vandet tårnede sig op på begge sider af dem.
Prøvelses dåb er billedtale om en prøvelse, der er så overvældende, at man nærmest er opslugt af den. Jesus bruger billedet om sin prøvelse i Getsemane have.
Dåben i Helligånden er en gave fra Gud til enhver, som tager imod den ved tro. Efter at man er genfødt ved Guds Ånd, kan man modtage dåben i Helligånden. I denne dåb modtager man kraften fra Gud til at leve i sin helt nye identitet fra Gud. Man oplever en total omfavnelse af Guds Ånds omsorg, kærlighed og kraft.
Dåben med ild, hvor Kristus raffinerer vores karakter til bedre at repræsentere Ham på jorden. Ild er altfortærende, og det der er træ, hø og strå optændes af flammer og kun det der er ædelt består.
Den sidste form for dåb nævnt ovenfor, er den, som vi genkender fra Matt 28:19 og Ap.G. 2:38.

Dåb i Kristus
Er der et gennemgående tema i alle disse former for dåb, der leder os til en generel forståelse af dåben? Ja. I hvert enkelt tilfælde er objektet for dåben totalt opslugt af dåbens medium, hvad enten det er vand, ild eller Guds Ånd.
Totalt omsvøbt, indpakket, indhyllet, omfavnet, omringet. Samme billede anvendes i Ef. 3:18; hvor der bedes om, at vi må kende bredden og længden og højden og dybden af Kristi kærlighed.
Enhver forklaring af dåb må tage hensyn til det.

Noget andet vi må tage i betragtning, er Paulus´ gådefulde bemærkning i Ef 4:4,5 - ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; én Herre, én tro, én dåb;

Vi er blevet kaldet til én dåb. Hvilken dåb er det? I Ap.G. 18:25 kendte Apollos kun til Johannes´ dåb og det var utilstrækkeligt. Paulus forklarede det nærmere til de 12 disciple, han fandt i Efesos, 'Johannes døbte med omvendelses dåb...' . Da de hørte det, blev de døbt i Herren Jesu navn. (Ap.G. 19:3-7).
Det vil sige, at omvendelses dåb ikke var nok, de skulle også døbes i Herren Jesu navn. Hvad var forskellen? Er det blot et spørgsmål om, hvilke ord der udtales, når man dukkes under vandet? Eller er der en mere dybdegående forskel.

I Lukas 12:50 taler Jesus om en prøvelses dåb og i Matt 20:22 at også disciplene skal gennemgå denne dåb. I Ap.G. 1:5 sagde Jesus 'Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden...'

Her er to former for dåb som Jesus siger vi skal døbes med. Men Paulus siger at der er kun en dåb. Der er en simpel forklaring. Forvirring opstår, fordi vi blot har antaget, at den dåb Paulus refererer til i Ef. 4:5 er en form for vanddåb. Men det er ikke tilfældet. Det, Paulus taler om, er den samme dåb, som han skriver til Romerne om i Rom 6:3, 'Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død?'. En dåb til Jesus Kristus. Ordet 'til' kan også oversættes (og er det i mange oversættelser fx. KJV og Bogen) 'ind i'. At blive døbt ind i Jesus Kristus.

Gal 3:27, 'Alle I, der er døbt til (eller ind i) Kristus, har jo iklædt jer Kristus'. Når man taler om Kristus (den salvede), taler man nødvendigvis også om salvelsen. Kristus er ikke Kristus uden salvelsen. Nu begynder der at dannes et billede. Vi er døbt ind i salvelsen. Forestil dig en stor reservoir fyldt, ikke med vand, men med Guds salvelse, hvormed Jesus er salvet. Denne salvelse er Guds væsen, Guds kærlighed, Guds kraft. Den er alt, hvad du behøver til ånd, sjæl og legeme. Du er bliver neddyppet i, totalt omsvøbt, indpakket, indhyllet i salvelsen. Omfavnet, omringet, omsluttet af salvelsen, af Guds kærlighed, kraft og væsen. Dette skete da du sagde 'ja' til Jesus, 'da I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen' (Kol 2:12). Du blev født på ny, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, du er en helt ny skabning i Kristus Jesus.

Så stor er Guds gerning i dig, da du gav afkald på at styre dit eget liv og overgav kontrollen til Jesus ved at bekende Ham som Herre i dit liv.

1 Kor 12:13, 'For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme'. Du tilhører nu en ny familie. Du er et Guds barn med millioner af søskende. Du er et vigtigt lem på Jesu Kristi legeme. Når du lider, lider vi alle, 'bliver én legemsdel hædret, så glæder også alle de andre sig' (1 Kor 12:26)

Alt dette skete automatisk for dig og også for de 3000, som blev født på ny på Pinsedagen i Ap.G. 2:41. Længslen efter at blive døbt i vand er en naturlig konsekvens af dette, og ligesom den etiopiske hofmand i Ap.G. 8:36, vil du spørge 'Hvad hindrer mig i at blive døbt?'. Filip svarede manden, 'Tror du af hele dit hjerte, så kan det ske'.

Dåb i vandet er en symbolsk handling, der afspejler det, som allerede er sket i dit indre menneske. Uden at der er sket noget indvendigt er dåben uden mening. Johannes døberen selv bebrejdede farisæerne, som kom for at blive døbt af ham, 'øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede'. Deres problem var, at de mente en ydre handling - dåben - i sig selv kunne udrette noget. Johannes havde stærke ord for dem, 'Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, og tro ikke, at...' Dåben frelser ikke nogen. Men forbryderen, som blev korsfæstet sammen med Jesus, blev frelst uden dåb, han havde ikke tid til at blive døbt, men Jesus sagde alligevel: ”I dag skal du være med mig i Paradis”.

Så i Jesu såkaldte missionsbefaling, opfordrer Han os ikke til bare at døbe folk i vand, men til at vejlede folk i at tage en livsforvandlende beslutning om at tage imod Jesus som Herre og Frelser; 'Den, der tror og bliver døbt, skal frelses'. Dåben her er dåben ind i Jesus Kristus. Og hvis det er så her, er det sikkert også andre steder. Havde vi forstod det, kunne være fri for alle stridigheder omkring dåb som har voldet så megen smerte i kirken.

Ønsker du at blive døbt, ønsker du noget godt. Tror du af hele dit hjerte, så kan det ske.