Leksikon

Leksikon A-F

Død
Kort sagt er døden det modsatte af livet. Mangel på livet. Man skal dog forstå hvad livet er for at forstå hvad døden er. Liv er det som gør Gud til Gud. Død er mangel på det.
I 1.Mosebog 2:17 siger Gud til Adam at han ikke måtte spise af træet til kundskab om godt og ondt. Hvis han gjort det, skal han visselig dø, eller døden dø.

Vi ved alle hvad der skete, Adam spiste frugten af træet og faldt død om som om der var arsenik i frugten.
Nej!!
Han spiste af frugten og fortsat med at ’leve’, dog var han adskilt fra Gud. Når Gud sagde han skulle dø, betragter Gud, det at være adskilt fra Ham, som værende død.
Vi kalder folk død når de udånder og ånden forlader kroppen. Men i Guds øjne er man død hvis man er adskilt fra Ham uanset kroppens tilstand (jvf. den fortabte søn Lukas 15:32 — Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.)
Dåb
Man bliver døbt som spædbarn.
Man bliver døbt som troende.
Johannes døberen døbte Jesus.
Paulus døbte ikke nogen, undtagen et par stykke.
3000 lod sig døbe på Pinsedagen.
Jesus måtte igennem en lidelses dåb.
Jesus sagde vi skal gøre alle folkeslag til Hans discipler idet vi døber dem.
Ved sin himmelfart sagde Jesus at om ikke mange dage skal vi døbes med Helligånden.

Er du forvirret? Paulus skriver til Efeserne at der er kun ét dåb. Forvirringen kommer fra at vi har undladt, i vore vestlige bibeloversættelser, at oversætte ordet dåb. Ordet betyder ikke andet end at neddyppe. Det var et hverdags ord ved denne tid. Man døbte sin jernestang i koldt vand (hvis man var smed), man døbte sine tøj i sæbevand, man døbte sin fiskestang i søen o.s.v.
Dåben i Mk 16 – den som tror og bliver døbt skal bliver frelst – handler ikke om nogen form for vanddåb, ellers vil forbryderen på korset ikke kunne frelses, men om dåben i Kristus (Rom 6:3) som er Guds egentlige frelsesplan. Vanddåb afspejler i det fysiske, det som allerede er sket i det åndelige. Vanddåb frelser ikke nogen men er en symbolsk, offentlig bekendelse af at have opgivet styring af sit liv og at have overgivet sig til Jesus herredømme.
Evangeliet
Endnu et uoversat ord som har fået et fagligt (religiøst) identitet. Evangeliet betyder ikke andet end gode nyheder. Når vi ved det har vi et godt udgangspunkt for sund bibeltolkning.
Jesus var både udsendt og salvet til at prædike gode nyheder. (Lukas 4:18).
Mange tror at evangeliet er dårlige nyheder, det skyldes enten at det vi prædiker er ikke evangeliet eller at vi fokuser på uvæsentlige detaljer. Synderne fulgte Jesus i skarevis, de elskede Ham og hans måde at være på, hans budskab, hans gerninger. Han var gode nyheder for dem. Han er gode nyheder for verden idag. Det var de religiøse, med en forudfattet mening om hvad der skulle prædikes, som ikke synes om Jesus.
Den egentlige gode nyhed er åbenbaring om Guds retfærdighed. Dvs. at vi ikke behøver stiller op med vores egen retfærdighed, men skal kun, ved tro, tage imod Guds retfærdighed og derved får adgang til alt det Jesus har købt til os.
Forbandelse
Når to parter indgår en pagt (f.eks en forretningsaftale, ægteskab m.m.) for at den skal have meningen udtales der både velsignelser og forbandelser som tilfalder den som hhv. holder eller bryder pagten. Når du aftaler at betale din husleje på en bestemt dag, og holder din aftale, tilfalder velsignelsen; du får lov at blive boende samtidig med at du opbygger et tillidsforhold til udlejeren. Hvis du svigter derimod, risikerer du at blive smidt ud, du får en dårlig samvittighed samt et mistillidsforhold til udlejeren som vil måske være svært at gøre godt igen. Det er forbandelsen.
Forligelse
For at genoprette et brudt forhold mellem to parter, skal der forliges mellem de to. Mennesket og Gud blev adskilt i Edens have pga. Adams synd. Adam gemte sig fra Gud, og Gud ledte forgæves efter fælleskab med Adam. De skulle forliges. Gud tog initiativet (2 Kor 5:18), thi det var Gud, som i Kristus forligte verden med sig selv(2 Kor 5:19). Alt det som var tabt pga Adams uafhængig handling var nu restaureret og givet til mennesket Jesus. Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden (Matt. 28:18). Enhver som bliver døbt i Kristus, og bliver i ham, får nu adgang til al den himmelske verdens åndelige velsignelser. En fuldstændig forligelse har fundet sted.
Kan man forestille sig hvor godt mennesket havde det i Edens have kan man begynde at ane hvor godt Gud ønsker vi skal have nu her i Kristus.
Frelse
Er du frelst? Ofte mener vi, er du født på ny? Frelsen er meget mere omfattende end den nye fødsel. Frelsen betyder ikke andet end ’reddet’. Gud har reddet os fra vor synd. Alle menneskets problemer stammer fra synd, enten Adams synd, djævlens synd eller menneskets egen personlig synd. Ved at borttage verdens synd, redder Gud os fra syndens følger. Frelsen derfor inkluderer alt som mennesket kunne overhovedet har brug for nu her i tiden og i al evighed; genfødsel til ånden, fred og fornyelse til sjælen, helse til kroppen (Es 53:5).
Bibelen taler om sjælens frelsen fordi det er sindet som behøver fornyes i henhold til Guds tanker og skriftens sandhed. Faktisk er troens mål, sjælens frelse. Genfødslen (retfærdiggørelsen) er kun startpunktet af en process af fornyelse som Bibelen kalder frelsen. (Rom. 5:9)
Frugt
Det mest bemærkelsværdig med frugt er at den skal igennem en vækst process for at bliver moden. Frugten af menneskets genfødte ånd er kærlighed og dens manfoldige manifestationer (Gal 5:22), men processen skal gennemgås før frugten viser sig. Selv om djævlen kan måske imitere gaver og manifestationer, har han intet at stille op med åndens frugt. Derfor siger Jesus at træet skal kendes ved dens frugt og ikke ved diverse kraftgerninger. Et genfødte menneske skal gennem mange erfaringer før den fuldmodne frugt påvirker omgivelsen.