Leksikon

Moseloven

Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud da han sendte sin egen søn (Rom 8:3)

Loven

Loven henviser til lovene, Moseloven, som Gud gav til Moses på Sinaj-bjerget efter at have løsladt israelitterne fra slaveriet i Egypten. De omfatter de ti bud, vedtægterne for at leve i samfundet og regler for tilbedelse, præstetjeneste, ofre, højtider og omgang i templet.

I skal følge mine retsregler, og I skal holde mine love og vandre efter dem. Jeg er Herren jeres Gud! I skal holde mine love og retsregler; det menneske, der følger dem, skal leve ved dem. Jeg er Herren! (3 Mos 18:5)

Ved at holde loven prøvede Israelitterne at indgyde sig hos Gud, det som Bibelen kalder at blive retfærdig

Om den retfærdighed, som kommer af loven, skriver Moses: »Det menneske, der holder buddene, skal leve ved dem (Rom 10:5)

men:

Den, som ellers overholder hele loven, men fejler blot på ét punkt, er blevet skyldig i dem alle (Jak 2:10)

Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud da han sendte sin egen søn (Rom 8:3)

Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. (Rom 3:22)

Men Israelitterne …

som stræbte efter en lov, der kunne føre til retfærdighed, nåede ikke til en sådan lov. Og hvorfor ikke? Fordi de ikke søgte den af tro, men som om den kunne fås af gerninger (Rom 9:31,32)

Men … vi ved, at et menneske ikke gøres retfærdigt af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus (Gal 2:16)

For Kristus er enden på loven til retfærdighed for enhver, som tror. (Rom 10:4)